INDHOLD:

Unge kandidater tjener bedst – resten af livet

Fremtidens unge bør allerede i gymnasiet have klar besked: ”Det betyder noget, hvor gammel du er, når du bliver færdig med din uddannelse.” En ny analyse finansieret af Rockwool Fonden (Klausen 2006) viser nemlig, at dimittendalderen har stor betydning for, hvad man senere tjener. Universitetskandidater, der afsluttede deres uddannelse tidligt, får markant højere årsindkomster end de, der bliver sent færdige. Og forskellen vokser over livsforløbet....

Nyhedsbrev april 2006

INDHOLD:

Sort arbejde er faldet

Befolkningen i Danmark arbejdede mindre sort i 2005 end i 2001. Det viser en ny analyse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennemført på baggrund af interview med knap 1.000 danskere. Faldet i det sorte arbejde skyldes især, at de, der arbejder sort, arbejder færre timer end tidligere: Den gennemsnitlige ugentlige sorte arbejdstid er faldet med mere end én time fra godt fem i 2001 til knap fire timer i 2005. Men lidt færre arbejder også sort i dag...

Nyhedsbrev juni 2006

INDHOLD:

Indvandrermagneter med forskellig skæbne
Landets fire største byer har i de seneste tyve år udviklet sig vidt forskelligt i forhold til indvandreres boligmønstre på trods af, at andelen af indvandrere er steget. I København og Aalborg bor indvandrerne i dag lidt mere som danskerne i forhold til, hvad de gjorde for tyve år siden. I Odense og Århus er det gået lige modsat. . . . . . Side 7

Indvandrere bor meget adskilt fra resten af befolkningen i mange provinsbyer
Mange indvandrere i gadebilledet er ikke kun et storbyfænomen i Danmark. Mellemstore byer som Farum, Frederiksværk og Ringsted har nu forholdsvis lige så mange indvandrere som landets største byer. I nogle byer bor indvandrerne meget adskilt fra den øvrige befolkning. . . . . . Side 10

Fra Vesterbro til Brønshøj
Københavns kvarterer – inklusive forstæder – har i de sidste tyve år haft en særdeles forskellig skæbne i forhold til bosætning af ikke-vestlige indvandrere. Vesterbro var i 1985 nummer to på listen over bydele med højest koncentration – i dag er bydelen end ikke på top ti. . . . . . Side 12

Fordel at bo sammen med landsmænd
Flygtninge integreres lettere på det danske arbejdsmarked, hvis de bor i kommune med landsmænd. Men det skal netop være landsmænd. Bor de derimod sammen med mange flygtninge fra andre nationer, forringer det deres jobmuligheder og arbejdsindkomst. . . . . . Side 14

Nyhedsbrev november 2006

INDHOLD:

Små forskelle på fremtidsudsigter for børn fra forskellige kår

Det hjælper at have højtlønnede forældre, men det er ikke en garanti for selv at komme til at tilhøre de højtlønnede resten af livet. Omvendt er man heller ikke dømt til et liv med lav indkomst, blot fordi man er født af forældre med lav uddannelse eller lav indkomst. Forskellige kår i barndommen fører kun til ulighed senere i livet. . . . . . Side 3

Lavindkomst hænger ved

Den fattigste femtedel af befolkningen har svært ved at ændre på deres situation. Mange forbliver lavtlønnede. Sådan var det både i 1980'erne og i 1990'erne. Til gengæld er der høj indkomstmobilitet for resten af befolkningen - også for indvandrere, som dog oplevede et fald i mobiliteten gennem 1990'erne. . . . . . Side 6

Sammensat marginalskat på mindst 60 procent for alle

Hvis man oven i den almindelige trækprocent medtager moms, afgifter og eventuelle mistede tilskud fra det offentlige, så har selv lavtlønnede en marginalskat på mindst 60 procent. For lavtlønnede er skatten på at få et arbejde i gennemsnit oppe over 80 procent og for visse grupper over 95 procent. . . . . . Side 8

Kan skatterne stige og stige og stadig give flere penge i statskassen?

Nej! Stiger skattaerne over et vist punkt, vil yderligere stigninger betyde færre og ikke flere penge til det offentlig. Selv en meget forsigtig vurdering peger på, at de vellønnedes marginalskatter ikke er langt fra det punkt. Med andre ord, beskatningen af højtlønnede i Danmark er ikke ffektiv. Det sidste procentpoint, de betaler i marginalskat, giver i bedste fald et beskedent provenu til det offentlige, og det kan ikke afvises, at provenuet er negativt. . . . . . Side 10

Hvad koster det rige danskere at betale én krone til en af de mere fattige?

Hvis man tager højde for, at både skattebetaling og indkomstoverførsler påvirker vores adfærd, så er prisen typisk langt over én krone - med mindre overførslen sker meget målrettet. Nye beregninger viser, hvor stor forskel der er på, hvor effektivt de forskellige håndtag i det danske omfordelingsmaskineri virker. . . . . . Side 12

Kommentar fra skatteminister Kristian Jensen (V)

Høje skatte har omkostninger: Lighed gennem omfordelende skatter har en pris, som altid skal holdes op mod deres gevinster. . . . . . Side 14

Kommentar fra skattepolitisk ordfører John Dyrby Paulsen (S)

Øget lighed har været målsætning i Danmark de sidste 60 år. Analyserne viser, at den strategi har båret frugt. . . . . . Side 16

Kommentar fra professor Torben M. Andersen

Resultaterne fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at der kan være stort potentiale i at lempe skatten på arbejde og øge skatten på fast ejendom. . . . . . Side 18