This site uses javascript, some functionality and content is not working if javascript is disabled

PISA etnisk 2005

Kompetencer hos danske og etniske elever i 9. klasser i Danmark 2005

Af Niels Egelund og Torben Tranæs med bidrag af Peter Jensen, Torben Pilegaard Jensen, Niels-Kenneth Nielsen, Helle Kløft Schademan og Nina Smith

143 sider. Syddansk Universitetsforlag, 2007 Bogen kan købes på internettet hos Syddansk Universitetsforlag

ISBN: 978-87-76742126

Halvdelen af alle indvandrerbørn gennemfører ikke en uddannelse ud over grundskoleniveau; 60 % af de indvandrerbørn, der påbegynder en erhvervsuddannelse, færdiggør den aldrig.


På baggrund af disse kendsgerninger gennemførte forskningsenheden en særskilt runde af PISA undersøgelsen, hvor skoler med en høj forekomst af elever med anden etnisk baggrund end dansk indgår. Knap 4.000 9. klasse-elever på 112 danske skoler medvirkede.


Blandt de emner, der indgår i undersøgelsen, er de etniske unges færdigheder i læsning, matematik og naturfag sammenlignet med andre unges, betydningen af etnisk koncentration for de unges færdigheder og spørgsmålet om, i hvilket omfang etniske unge ligner andre danske unge.


En andenudgave blev udsendt oktober 2008 (ISBN 978-87-7674-259-1). Denne udgave er bl.a. udvidet med et engelsk summary.

Syddansk Universitetsforlag