Familier og børn
Rockwool Fonden besluttede i 2007 at opprioritere forskningen inden for emnet ”familier og børn” som en del af Fondens overordnede interesse i velfærdsamfundets udvikling og funktion. Det resulterede i ansættelsen af en række nye forskere i forskningsenheden med speciale inden for dette emne. Blandt de igangværende projekter inden for temaet ”familier og børn” kan nævnes projekterne ”Børneliv, helbred og ulighed”, ”Danske familiers anvendelse af tid og forbrug med fokus på børn og unge”, ”Anbringelse uden for hjemmet af børn og unge” samt ”Familiernes investeringer i deres børn”. De første resultater fra forskningen i ”Familier og børn” er publiceret i efteråret 2009.
